God energi

oprettet d. under Mental sundhed

God energi

God energi

 

Energi har mange betydninger. Energi findes i de fødevarer vi spiser, vi kan brænde energi af når vi dyrker sport, lysene som lyser i vores hjem bruger energi. Vi kan også tale om have en god eller dårlig energi omkring os i form af de mennesker og ting som omgiver os med hver dag. 

 

Det er klart at for mig betyder den energi jeg får fra den mad jeg tilbereder, ekstremt meget. Det er mit brændstof der holder mig i live og giver mig kræfter til alle mine finurlige krumspring i min hverdag. Det er grunden til hvorfor jeg i det hele taget startede min virksomhed Delikat Liv - mad som skal give næring og energi til vores kroppe. Vigtigheden i hvorfor vi helst skal vælge næringsrige produkter, når vi laver mad, vil jeg gerne være med til sætte fokus på. Der skal fokus på de lækre danske produkter som vi har i vores skønne lille land Danmark. Produkter som er produceret med kærlighed og omhu, og uden alle de mange tilsætningsstoffer som vi ellers typisk finder i de masseproducerede produkter der er importeret til Danmark.

 

Energi til min metale sundhed er mindst lige så vigtig for mig, som de fødevarer jeg fylder i min krop. En god energi har en virkelig stor indflydelse når det kommer til min samlede sundhed. Jeg kan ikke komme i tanke om noget værre end én som virkelig kan dræne andre for energi. Én person som har en virkelig dårlig energi omkring sig - man kunne kalde den en dårlig karma. Én person som selv befinder i en tilstand som er så dårlig for vedkommendes samlede sundhed, men som har den effekt at vedkommende kaster det om sig til alle i omegnen.

 

En dræner

Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har stået i en situation og ladet mig overhælde af en anden persons negative kommentarer, drænende holdninger og generelt dårlige karma. Jeg ved hvor meget det påvirker mig og dræner mig for min gode energi. Den gode energi som jeg hver evig eneste dag forsøger at opretholde og vedligeholde ved hjælp af en sund og næringsrig kost samt en god energi i form af positive tanker og et let og lyst sind. Desværre støder vi bare ind i disse drænende mennesker som smadrer den gode energi på et splitsekund som var det en kastet sten mod en rude. 

 

Lige præcis fordi jeg ved hvor let modtagelig jeg desværre er overfor disse såkaldte drænere, så forsøger jeg så vidt muligt at undgå disse personer i mit liv. Faktum er bare at hvor meget vi end gør og forsøger at undgå dårlig karma, så møder vi bare de personer nogle gange og vi er tvunget til at forholde os til dem. Det kan også være at du kender én i din omgangskreds, som er en dræner. Måske er det din kollega, måske en ven eller veninde eller sågar én i din nærmeste familie. Vi kan ikke undgå drænere fuldstændig i vores liv, men vi kan blive bedre og øve os i at forholde os til dem.

 

Smil til verden

Jeg falder stadigvæk i nogle gange og lader mig drive gæk af drænere. Suk! - jeg er træt af det men det er sandheden. Så går jeg og mugger indvendigt istedet for at sige fra overfor vedkommende. Men hvad pokker stiller jeg så op? Skal jeg blot kaste al mit hårde arbejde over skulderen og lade drænere suge al god energi ud af mig? NEJ!

 

Mit allerbedste "våben" det er at trække vejret og smile. Tænk over hvor sørgeligt det er at nogle personer ødelægger deres eget liv med negativitet. Deres liv er så gråt og trist og tænk på hvor smukt dit eget liv er - farverigt og skønt. Smil til omverdenen når den serverer dig negativitet og dårligdomme. Et smil koster ingenting og det smitter. Smil min ven - det giver god energi til dig selv og til andre. Øv dig selv hver evig eneste dag i at ændre det mindset som tynger dig. Find den positive energi frem og fyld din krop med den. Lad være med at fortælle dig selv at "det kan jeg ikke", "det dur jeg ikke til", "det mislykkes nok også", "hvad tænker de andre nu om mig". Vend hele bøtten på hovedet. Mind dig selv på alle de ting du er skide dygtig til, hvor smuk du er, hvor kreativ du er og tænk de tanker som en vinder gør. Hvis ikke du tror på det, så lykkes det ikke. Jeg er klar over det er lettere sagt end gjort men man er nød til at tage ét skridt af gangen. 

 

Øv dig selv i følgende:
  • Stop op og mærk efter så du registrerer når andres dårlige energi smitter af på dig. Mærk efter i din mave og registrer dit humør og dine følelser. Når du bliver klar over de situationer og mennersker som dræner dig, så bliver du dygtigere til at reagere på det.
  • Stik sure mennesker et smil - prøv det. Det er grænseoverskridende første gang, men det bliver lettere og føles så godt bagefter og mærk glæden varme i din krop - det er god energi
  • Fortæl dig selv mindst én positiv ting hver dag. Der findes 1 milliard god ting men det kan være svært at se dem altid. Derfor start i det små og byg på. Skriv dem evt. ned på en blok - de er guld værd på en grå dag.

Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar